Designer

Robert Dudley Best

•Robert Dudley Best (1892-1984)
•Engelsk
•Har studeret industriel design i Düsseldorf og Paris i 1928-29
•En af det 20. århundredes store engelske designere
•Inspireret af Bauhaus-stilen

Renset stil med succes

Robert Dudley Bestlite-lamper har med det tidløse, enkle design og høje kvalitet været produceret i over 75 år.

Tegningerne til lampen blev til under Bests studieår sidst i 1920’erne, hvor han på tæt hold var vidne til de stilmæssige historiske omvæltninger, der kom med Bauhaus-bølgen i 20’erne. Han var fascineret af det stramme design og det nyskabende i stilen, der var renset for overflødig pynt. Og det var i denne ånd, at han tegnede Bestlite-lampen.

 

Gennembrud takket været familiefirma, tidsskrift og Churchill

Netop pga. det revolutionerende ved stilen, var det svært for Best at finde en producent til lampen, men han fik i 1930 overtalt sin far, der stod i spidsen for familiefirmaet Best & Lloyd, der var grundlagt af Best-familien i 1840.

Bestlite lampen fik sit gennembrud, da det anerkendte tidsskrift Architects’ Journal, udråbte den som Englands første Bauhaus-manifestation. Endelig slog den helt igennem, da Winston Churchill gjorde den berømt ved at bruge den på sit skrivebord i forsvarsministeriet.

 

En klassiker med enkle elementer
Bestlite startede for 75 år siden med BL-1 bordlampen som arketypen – som vi også sælger hos Spotlight2.dk. Der er siden da kommet adskillige modeller til. De er alle præget af de samme enkle elementer; stangen i blankt krom, den bevægelige arm og forskellige farvede metal-nuancer. Der er siden da kun sket meget få ændringer i modeller og farver, men der er sket nogle nødvendige ændringer med detaljer såsom ledningen og kontakten.

Lampen er blevet en designklassiker og er udstillet på Londons Design Museum.
Hos Spotlight sælger vi et bredt udvalg af Bestlite-lamper.

 

Unik og historisk

Bestlite har for Dansk Røde Kors skabt en kollektion på 300 lamper, der alle er indgraveret med ”LIMITED EDITION” og et individuelt nummer, så man kan se det unikke ved hvert enkelt eksemplar.

Lampeimperiet Best & Lloyd, der startede med at producere Bestlite lampen i 1930, har haft en lang tradition for at lave limited edition, da de bl.a. har fremstillet lamper til Titanic, Buckingham Palace og Orient Expressen.

 

–> Se vores online udvalg af lamper designet af Robert Dudley Best