Brand

Deltalight

Deltalight er etableret i 1989 af direktør og designer Paul Ameloot, og lampefirmaet er i dag førende på markedet inden for arkitektonisk belysning. Deltalight har hovedsæde i Belgien og er kendt internationalt for sin blanding af sofistikerede og funktionelle designerlamper. Virksomheden  er en gigant i lampebranchen med sine ca. 200 ansatte og en årlig omsætning på over 60 mio. Euro. Lamperne sælges i over 110 lande.

Prisvindende lamper og et træningscenter kaldet ”The House of Light”

Hovedkvarteret i Belgien består af kontorer, produktionsområder, receptionsområde, showrooms og et træningscenter kaldet ”The House of Light”. Deltalights designere søger altid at forudse fremtidige trends hvad angår materialer og design, hvilket kan være svaret på virksomhedens omfattende succes.

I 2009 blev rækken af vundne internationale priser udvidet med den hæderfulde Red Dot Award. Senest har virksomheden i 2013 vundet prisen Good Design Award.

Specialist i spots i alle afskygninger

Deltalights speciale er især spots i alle afskygninger – downlights, indbygningsspots, påbygningsspots etc. En af de populære serier er lamperne Rand, der har et industrielt look, men som giver eminent belysning i boligen. Derudover er lamperne Grid populære til indbygning på badeværelser, i køkkener og i lange gange.

 

–> Se vores online udvalg af lamper fra Deltalight