Designer

Jørn Utzon

Jørn Utzon var en dansk arkitekt, født i 1918. Han var uddannet på Københavns Kunstakademi i 1942 og hans karrieregennembrud var da han vandt arkitektkonkurrencen om at designe Operaen i Sydney i 1956.

Han blev født i København, men flyttede til Aalborg som nyfødt, da hans far, som var ingeniør, havde fået arbejde på skibsværftet.

Hans fars tegninger af bådene, samt naturen omkring ham, satte præg på Utzon, der som ung ville være billedhugger.

Naturen var en store inspiration for Utzon. Det ses også i hans design af Operahuset i Sydney med de store hvide skaller. Disse går igen i hans design af lamper. Hans designs er meget organiske og med balance i formerne.

Udover lamper har Utzon designet bygninger over hele verden. Det første hus han opførte var hans eget som han designede i 1952 i Hellebæk. Andre store bygninger, som han har tegnet er blandt andre Parlamentsbygningen i Kuwait, Bagsværd Kirke og Paustian Hus ved Københavns havn.

Utzon har vundet adskillige priser.

I 2003 modtog Utzon, som den første dansker, arkitekturens svar på Nobelprisen, Pritzkerprisen.

 

–> Se vores online udvalg af lamper designet af Jørn Utzon