Designer

Céline Wright

Céline Wright er en fransk designer.
Poetisk fransk øko-designer
Celine Wright har arbejdet som designer i over 10 år. Hun finder inspiration i naturens skrøbelighed og arbejder øko-venligt med sin brug af papir, sten og glas – samtidig med at hun bevarer en inspireret og sanselig jordnær æstetik.

Forkærlighed for japansk papir og produktion
Designeren har boet en stor del af sin barndom i Japan og inspirationen kan ses i hendes værker. Hun er især kendt for sine svævende cocoons i japansk papir. Céline skiller sig ud fra sine samtidsdesignere ved ikke alene at lade sig inspirere af naturen, men samtidig bruge naturmaterialer som papir, glas og sten. Hendes kreationer har en poetisk lethed og en særlig ro omkring sig, men benytter sig samtidig af avanceret teknologi.
”Jeg er ikke imod moderne teknologi, tværtimod. Nogle af mine designs benytter yderst sofistikeret teknologi, men det skal være naturlige materialer, som man har lyst til at røre ved, der skal dominere mine lamper,” udtaler designeren selv.

Bæredygtig produktion af lamperne
Céline Wright er en udpræget øko-designer. ”Menneskelig energi lagt i godt håndværk og en ikke forurenende produktionsform er essentiel. Mine lamper tager op til fire dage at fremstille” siger designeren. Det eneste værktøj, der bruges, er en pensel, og produktionen foregår dels i det store atelier i Montreuil og dels hjemme hos små håndværkere, der alle bor nær atelieret, således at der ikke bruges unødig energi på transport mellem produktionsstederne.