Brand

Anglepoise

Anglepoise startede helt tilbage i 1855, hvor Herbert Terry & Sons Ltd. blev etableret. Herbert Terry & Sons Ltd. producerede fjedre til blandt andet toastmaskiner og cykelsadler.

I 1931, fandt George Carwardine ud af, at fjedre kunne bruges til at sikre at produkter kunne holde balancen og klare vægten som var på dem. Dette udviklede sig til den første Anglepoise lampe med fire fjedre. Denne kom frem i 1933.

I 1935 udviklede Terry & George Carwardine en version af lampen, med kun tre fjedre. Denne er den lampe som vi kender som “Original 1227”. Denne anses for at være en typisk Anglepoiselampe.

Siden da er der kommet en del flere varianter af lampen og Anglepoise laver samarbejder med andre designere – f.eks. med Poul Smith.

I 2005 blev firmaet kontaktet af Roald Dahl Museum & Story Centre, fordi de gerne vil have en overdimensioneret variant af “Original 1227” lampen, fordi Dahl havde en “Original 1227” lampe på skrivebordet. Der bliver produceret tre prototyper af den gigantiske lampe. Den ene får selvfølgelig museet, den anden bliver solgt til filminstruktøren, Tim Burton, og den tredje blev udstillet på 100% Design Exhibition i London. Lamperne får dog en kæmpe efterspørgsel og bliver derfor sat i produktion.

 

–> Se vores online udvalg af lamper fra Anglepoise